Siden er sidst opdateret 30. marts 2011 - kl. 19:38

Ses bedst i skærmopløsning 1024 x 768 eller større - Webmaster

 

 

Historien om Sønderjysk Sejtrækkerselskab.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra at være en forholdsvis lille lukket kreds, der med fælles interessen for marathonløb tog til Hamborg marathon, blev det til efterhånden en større kreds, der stadig tog til Hamborg for at løbe den samme marathon.

 

I starten var ”bare” en fælles bustur, hvor vi startede meget tidlig søndag morgen (kl. 5.00). Ved at køre om morgenen var der bestemt ikke meget tid at gøre med, selv små forsinkelser gav en del nervøse maver, spørgsmålet var altid, om vi nu kunne nå det. Ret beset var det bestemt ikke den bedste forberedelse til de 42,195 km, så efter et par år med denne meget tidlige afgang blev det af direktionen besluttet, at turen skulle starte om lørdagen.

 

Vi entrerede med vores faste chauffør igennem der første år, Henrik Fårvang, som fandt overnatningen til os i Hamborg. De første år boede vi på et noget specielt hotel, Sct. Georg i Sct. Georg kvarteret i Hamborg. Selve kvarteret var også noget specielt, mange ”spændende typer” på vejene. Det ene år troede vi, at vi havde fået en speciel kvindelig vagt foran hotellet. Hun stod der troligt, indtil vi opdagede, at hun i perioder forlod sin post. Vi tænkte som så, at alle har jo ret til en frokostpause, det var nok derfor, hun ikke var på plads hele tiden.

 

Næste år havde hotellet skiftet ejer, nu var chefen en lille tæt fyr med hestehale og en stor motorcykel. Han havde store guldkæder på, og så havde han et ret synligt mærke på sin ryg. Men manden var såmænd flink nok, i hvert fald i den tid vi havde noget med ham at gøre.

 

Det bedste ved stedet var måske alligevel ikke hotellet, hvor der blev overnattet i op til fire sengs værelser, det bedste var vores spisested Max und Konsorten. Et rigtigt kvarterværtshus, mørk, røgfyldt og fyldt med atmosfære. Første år ”åd vi dem ud af huset”. Vi var vel omkring de 30 der spiste der. Da vi til sidst spurgte, om der kom mere kiggede de helt tomt på os og meddelte, at nu var vi oppe på at have fortæret 65 portioner pasta, om der virkelig var nogle, der kunne have mere. Det var der! De næste år tog Max hævn, det er kun sket den ene gang, at vi kunne tømme fadene.

 

Efter en noget omskiftelig tilværelse gik hotellet vist nok konkurs, vi kunne i hvert fald ikke leje os ind der igen. Så gik turen til Bucholtz in der Nordheide. Et dejligt sted, hvor de virkelig havde gjort noget ud af maden. Den havde i princippet kun en fejl, den var alt for fin. Selv desserten bestod af pasta, så de havde da forstået budskabet. Forretten bestod til gengæld af glasnudler, der var nogle der kiggede en del kan jeg huske. Efter to gange i Bucholtz var det blevet for dyrt, så vi drog til sidste års hotel i Bad Bramstedt, hvor det i og for sig var ganske udmærket, hvis ikke det lige havde været for den fest der var i gang, og den bas der gik lige ind i nogle værelser.

 

Sønderjysk Sejtrækkerselskabs ture har igennem årene egentlig lignet hinanden en hel del.

Start fra stadion i Aabenraa lørdag formiddag.

Indkøb ved Fleggård syd for grænsen, hvor vi så får en 10’er pr. kunde og en kasse champagne.

Frokost (medbragt) på den sædvanlige rasteplads

Afhentning af startnumre og besøg på sportsmessen i Messehallerne

Indkvartering på hotellet

Aftensmad (pasta – pasta – pasta)

Individuel sengetid (hvis man er heldig er der så meget ro, at man kan sove)

Tidlig op til morgenmad (hvor der altid har været alt det der kunne ønskes)

Så er der lige den ”lille” løbetur

Samling ved bussen kl. 15.00 eller deromkring

Afgang til den sædvanlige raseplads

Lodtrækningspræmier

Champagne

Konkurrence

Hjemkomst ca. kl. 18.00

 

Der plejer at være to konkurrencer på turen. Den ene er temmelig fast og går på, at man skal gætte sin egen sluttid. Den skrives på en seddel og efter hjemkomsten skrives den faktiske tid på. Den der kommer nærmest får så en eller anden fantastik præmie. Et år var der en der var 11 sek. fra tiden, det rakte kun til en tredje plads. 8 sek. rakte kun til en anden plads. Det år blev konkurrencen vundet med en afvigelse på 3. sek.

 

Turen har alle år kørt som en non profit tur, det vil sige, at de udgifter der er deles mellem deltagerne. Omkostningsniveauet er holdt langt ned på grund af, at hele staben omkring Sønderjyske Sejtrækkerselskab arbejder ulønnet. Der stilles ingen direktions biler til rådighed og sekretæren synes, at arbejdet i sig selv er løn nok. Igennem tiden har hun dog oplevet at blive taget med på diverse rejser (med direktøren, I ved!)

Et af de nyere tiltag i  selskabet vil være, at der om kort tid vil bliver afholdt medarbejdersamtaler, det har vi ligesom forstået, at det gør man på større arbejdspladser, og vi er til stadighed interesserede i at følge med tiden.

 

Navnet Sønderjyske Sejtrækkerselskab opstod for nogle år siden, hvornår præcis er jeg ikke helt klar over. Men at det er Henrik Ilsøe der kom med forslaget, kan jeg huske. I det hele taget er dette lille skrift jo kun en del af historien, så jeg vil opfordre alle jer der på et eller andet tidspunkt har deltaget i en af turene til at komme med jeres bidrag til historien om Sønderjysk Sejtrækkerselskab.

 

Jeg synes det kunne være rigtigt sjovt om vi fik en ”historieside”. På den måde kan vi alle være med til at stykke historien om Sønderjyske Sejtrækkerselskab sammen.

 

Jeg er sikker på, at indlæg sendt til Ove oveschneider@mail.dk vil blive lagt på et tilgængeligt sted, så der er adgang til disse historier for alle interesserede.

 

Med venlig hilsen og på gensyn på en af turene

Anne Grete Jacobsen, sekretær og Holger Jacobsen, Direktør